
Toiletpapir bliver løsningen, når chefen siger nej til gratis bind og tamponer
Efterspørgslen efter gratis menstruationsbeskyttelse på arbejdspladsen er steget markant – fra 18 til 43 % på blot to år. Blandt unge mellem 18 og 34 år er tallet endnu højere på hele 72 %. Alligevel tilbyder kun to ud af ti arbejdsgivere deres medarbejdere adgang til bind og tamponer. Det får mange til enten at ty til toiletpapir som nødløsning eller forlade arbejdspladsen, fordi de mangler den nødvendige beskyttelse. Det fremgår af en ny rapport fra Tork, baseret på en undersøgelse blandt danske kvinder og HR-medarbejdere. Tork er et af Essity’s førende globale brands.
Rapporten er en opfølgning på en undersøgelse foretaget i 2023 blandt både medarbejdere og HR-chefer om deres holdninger til menstruationsbeskyttelse på arbejdspladsen. De nyeste resultater viser, at andelen, der mener, at der bør være gratis menstruationsbeskyttelse, er steget fra 18 til 43 % over de seneste to år. Samtidig angiver kun én ud af ti ansatte (13 %), at deres arbejdsgiver tilbyder gratis menstruationsbeskyttelse. Lidt flere HR-chefer, 20 %, oplyser, at deres arbejdsplads tilbyder gratis menstruationsbeskyttelse, men kun én ud af tre betragter det som en vigtig prioritet.
- Gratis menstruationsbeskyttelse på arbejdet er gået fra at være et ønske til at være en forventning. Alligevel har kun to ud af ti arbejdsgivere fulgt med udviklingen. Det skaber unødvendige hindringer i hverdagen – og sender et forkert signal om, hvilke behov der tæller. For dem, der ønsker at tiltrække og fastholde talenter, handler det ikke om goodwill, men om at følge med tiden, siger Bjarke Bergqvist, Marketing Manager hos Essity.
To ud af fem har brugt toiletpapir
Når der ikke er adgang til menstruationsbeskyttelse på arbejdspladsen, tvinges mange medarbejdere til at ty til nødløsninger. 38 % angiver, at de har brugt toiletpapir eller anden midlertidig beskyttelse, og én ud af fem (21 %) har været nødt til at forlade arbejdspladsen for at købe menstruationsbeskyttelse.
Menstruationsrelaterede problemer bliver overset af HR-chefer
Rapporten viser også, at flere kvinder end tidligere melder sig syge på grund af menstruationsproblemer. I år oplyser 34 %, at de på et tidspunkt har været nødt til at blive hjemme fra arbejde af den grund – en stigning fra 27 % i 2023. Samtidig er mange arbejdsgivere ikke klar over, hvor udbredt problemet er. Næsten halvdelen af HR-cheferne mener ikke, at nogen medarbejder nogensinde har meldt sig syg på grund af menstruationsproblemer.
- At så mange kvinder er nødt til at blive hjemme på grund af menstruationsproblemer, men næsten halvdelen af HR-cheferne slet ikke tror, det sker, vidner om manglende indsigt i emnet. Det understreger, hvor vigtigt det er at begynde at betragte menstruation som en naturlig og integreret del af arbejdsmiljøet, siger Bjarke Bergqvist.
Rebecka Hallencreutz, driftsleder hos nonprofitorganisationen MENSEN, siger:
- Det handler ikke om individuelle løsninger, men om strukturel inklusion. Når menstruation stadig behandles som noget privat, der skal håndteres i hemmelighed, sender det et signal om, at arbejdspladsen ikke er designet til alle. ”At der er menstruationsbeskyttelse på arbejdstoiletterne burde være lige så åbenlyst, som at der er sæbe og toiletpapir”, tilføjer Rebecka Hallencreutz.
Resultater fra rapporten:
43 % af medarbejderne mener, at arbejdsgivere bør tilbyde gratis menstruationsbeskyttelse – en stigning fra 18 % i 2023.
Blandt unge (18-33 år) er opbakningen 72 % - en stigning fra 26 % i 2023.
20 % af arbejdsgivere tilbyder i dag menstruationsbeskyttelse.
38 % har brugt toiletpapir eller anden midlertidig løsning ved uventet menstruation.
21 % har forladt arbejdspladsen for at købe menstruationsbeskyttelse.
34 % har været sygemeldt på grund af menstruationsproblemer - en stigning fra 27% i 2023.
47 % af HR-chefer tror ikke, at nogen nogensinde har været sygemeldt af den grund.
49 % af medarbejderne føler, at HR /ledelsen forstår, hvordan menstruation påvirker arbejdsdagen - 76 % af HR-cheferne er enige.
32 % mener, at gratis menstruationsbeskyttelse er vigtig for et inkluderende arbejdsmiljø.
56 % mener, at det styrker employer branding- blandt unge er tallet 82 %
47 % ønsker, at arbejdspladsen har retningslinjer for menstruationsrelaterede behov - kun 3 % har det i dag.
42 % mener, at tilpasningen af arbejdsmiljøet bør inkludere gratis menstruationsbeskyttelse.
Læs den fulde rapport her: www.menspaaarbejde.dk