Inspirér og motivér med Ellas Håndvaske- skole
Dagene i en børnehave er fyldt med aktiviteter, og det kan være svært at finde tid til at undervise i og sørge for god håndhygiejne.

Det kan nemt føles, som om du er efter dem hele tiden, når du skal minde børnene om at få vasket hænder. Men undervisning i god hygiejne er meget vigtigt for at mindske smitte med forkølelser, influenza og andre virusinfektioner. Derfor har vi udviklet undervisningspakken Ellas Håndvaskeskole, som indeholder en app, hygiejnebrochurer, undervisningsmateriale samt aktiviteter, der gør det lidt sjovere at vaske hænder.

Ellas Håndvaskeeventyr på din tablet
Med appen til smartphone eller tablet kan børnene gå på opdagelse og lære mere om de bedste måder at vaske hænder på samtidig med at de har det sjovt med Ella og hendes venner. Download appen gratis i App Store eller Google Play!

Ellas Håndvaskeeventyr på desktop’en
Til desktop-versionen skal du downloade spillet som en fil. Til PC er det en zip-fil og til Mac vil spillet åbne direkte, når det er downloadet.
Se vores gratis Ella-materialer
Her finder du folder, plakat til farvelægning, en håndvaskeplakat og et diplom. Gør det sjovt at vaske hænder, og lad børnene udforske håndvaskerutinerne gennem nye måder at lære på.
Der er tre overordnede typer af smitte (med vira og/eller bakterier), som vi helst skal forhindre:
- * fra hænderne til - øjne, næse, mund og åbne sår
- til en anden person enten direkte via hånd-til-hånd eller indirekte via hånd-til-genstand
- fra hænder til fødevarer under tilberedning af mad
Tør bakterierne af!
De fleste bakterier bliver fjernet, når du vasker hænder med flydende sæbe eller skumsæbe og skyller med vand — især når når du tørrer dem grundigt af bagefter. Det er også en effektiv metode til at mindske vira på huden.
Det er lige så vigtigt at tørre hænderne, som det er at vaske dem!
Vidste du, at …
De fleste af os har lært at vaske hænder af vores forældre. Hvad de måske ikke vidste var, at god håndhygiejne også afhænger af, om man tørrer hænderne ordentligt!
Det er ikke bare vigtigt at vide, hvordan du skal vaske hænder. Det er lige så vigtigt at vide, hvornår
Børn skal motiveres til at vaske hænder:
- Når hænderne er synligt snavsede
- Efter toiletbesøg
- Efter udendørs leg
- Før de spiser mellemmåltider og måltider
- Når de kommer hjem
- Efter at have pudset næse
Lærere og forældre skal være særligt omhyggelige med at vaske hænder:
- Når hænderne er synligt snavsede
- Efter toiletbesøg eller efter at have hjulpet et barn med et toiletbesøg
- Efter at have opholdt sig udendørs
- Før de spiser og tilbereder mad
- Når de kommer hjem
- Efter at have pudset næse eller hjulpet et barn
Syng ABC-sangen
Det tager omkring 20 sekunder at synge ABC-sangen, hvilket er den tid, det bør tage et barn at vaske hænderne ordentligt. Syng imens I udfører disse fire trin:
- Gør hænderne våde med rent, varmt vand
- Brug flydende sæbe eller skumsæbe, og gnub hænderne grundigt ind, så alle overflader bliver skrubbet
- Skyl med rent vand
- Tør hænderne omhyggeligt med et papirhåndklæde &
Du vil måske også være interesseret i…

Undervis i bedre håndhygiejne med Max' Håndvaskeskole
Max lærer skolens børn alt om vigtigheden af gode håndvaskevaner. Håndvask er den mest effektive måde at holde god hygiejne og beskytte os mod at blive syge. I Max’ Håndvaskeskole finder du redskaber, der på en sjov måde lærer børnene, hvordan de skal vaske og tørre hænder ordentligt.



